design and code by Werner Dweight
(I disse prædikener forbinder PCH sig med den upersonlige form af væsner, den såkaldte Universale Intelligens, Bevidsthed, som skaber alt og som er essensen af alt. Under prædikenen befinder PCH sig i en fuld trancetilstand og identificerer sig ikke med den menneskelige rolle, han henvender sig til os fra sin VÆSENTLIGE KERNE, en højere Jeg, en udødelig kosmisk personlighed.)
Det eneste egentlige formål med hvad vi kalder for en bevidsthedsevolution er at blive re-transformeret i DET man var i begyndelsen.
Det eneste, du gør, er, at du glemmer og husker igen.
Heldigvis er der stadig en intelligens, som husker alt. Og denne intelligens vil en gang imellem give dig sin hjælpende hånd. På hånden har den en hånddukke af en udenjordisk civilisation eller en guru eller en såkaldt shaman.
Ingenting er tilfældig. Alt styres af Super-intellektet, som vi egentlig er. Lige nu har fx shamanen med mægtige magiske evner tilbudt os en skal med en opaliserende, rigtigt kosmisk væske, ikke? Men det er bare et trick fra Super-bevidsthedens side, ikke noget mere. Der er ingen shaman her, der er heller ikke nogen jungle. De er kun datafiler, en suggestion, Sindets tendens og dets energetiske og oplysningsfulde vortex-er. Der findes kun Bevidstheden, som raffineret vækker og luller sig selv i søvn – sådan har det altid været og vil forblive for evigt.
Der findes kun Ultra-frihedens Overvældende Lys, ikke noget andet. Men undertiden ved vi intet om det. Dette er en infernalsk verden, hvor ånderne proppet i børnene er underlagt Mørkets nådesløse dressur. Her omlaves de til muslimer, katolikkere, ateister. Mennesker er ånder podet på dyr.
Nøglen til frigørelsen ligger i ophøret af den såkaldte børneopdragelse, ophøret af store robotiske kampagner. Børnene opdrages af robotter. Sådan overføres forfædrenes programmer til hoveder af deres efterkommere. Det er en fortsat terror mod sindet, som sammenkrybes i hjerneskaller.
Vi er hinandens største fjender. Vi kan ikke se Lyset, bare fordi vi griber fat i hinanden så stærkt, at vi triller os ned til det kunstige mørke. Vi overskygger hinandens Ultra-solen. Det er kun derfor, at vi synes, at vi lever et sted i en kosmisk krypt … I virkeligheden findes der omkring os og i os (hvilket betyder det samme) et utroligt Lys og en næsten truende Frihed.
Den menneskelige sjæl er en kosmisk ørn med øjnene forseglede med plastre.
Vi er milliarder af ørne, som blev kastet i en mørk og tæt hul som vi selv har opfundet. I denne ikke-eksisterende hul sårer vi hinanden, også med vores upassende fælles nærværelse …
Glem ideen, at du er ”et menneske”. Det er en skrækkelig ide.
Ånderne, lad jer ikke omlaves til mennesker!
Endnu den rigeste mand på Jorden er en absolut tigger. Endnu den mægtigste politik er et pludrende og tabt barn. Den er ikke værd det, menneskeheden er tragisk.
Endnu den mest berømte skuespiller, kunstner eller sportsmand er bare en stakkels, lille bylt af nerver, som i morgen vil rådne og gå i opløsning. Det at identificere sig med den menneskelige kimære medbringer fuld uvidenhed og store smerter.
Du vil aldrig kunne nå Lykken eller Tilfredsheden gennem jordlige midler. Du kan godt bruge dem til at spille et ”vellyket” eller ”tilfreds” væsen i nogen begrænset tid, men det forandrer ingenting om, at du selv ikke kommer til at værre lykkelig eller tilfreds.
Mennesket er dødeligt, det er du ikke. Du er for fanden en ånd, så hvorfor at tale om døden? Døden er dit element. Hvor mennesket når sin ende, smiler du og udspreder dig mod den Store Glæde.
Du er ikke begrænset med døden, fødslen, den menneskelige form. For du er en ånd, ikke et menneske, skal du ikke være bange for døden eller fødslen. Du er mægtigere end døden, fordi døden hører til illusionsverden, mens du kommer fra Realitetens verden.
Du kan beslutte sig for at dø lige nu. Enhver, som forbliver i denne vækket tilstand, kan simpelthen ikke dø, fordi han eller hun er en ånd lige nu, dvs. den lille forandring, som kroppens tab medfører, vil ikke påvirke ham eller hende.
I alle, vi mener hele menneskeheden, kan beslutte sig i stor målestok for ikke at dø.
Hvis I forandrer jer til ånder i sindet, vil ingen af jer nogensinde dø. Problemet er, at I er bange for at være bevidst udødelige. I ønsker at dø. Milliarder af jer trænger til alderdom og død. I er bange for enhver stor ændring. I tilstræber jer at bibeholde den gamle orden, dog på bekostning af en kolossal og helt nytteløs lidelse.
I indeholder kløften af den absolutte mulighed og hvad der er i jer, er også omkring jer. I er bange for at se det. Derfor håber I, at I ikke vil vækkes fra menneskespillet, som bare blev til jeres flugt fra virkeligheden.
