design and code by Werner Dweight
(PCH befinder sig under prædikenen i en dyb trancetilstand, han har helt identificeret sig med sin udødelige væsentlige kerne, han fornemmer kun lidt sin fysiske form, men reagerer prompte på spørgsmålene.)
Det eneste du egentligt gør som Bevidsthed er, at du på en raffineret måde glemmer - men også kommer du overraskende på - DET, du egentligt er.
Universet er en visuel sindsmeditation. Universet er et eventyr … Sindet fortæller et eventyr om universet og genoplever det. Eventyret fortælles bare i en lillebitte stund, selv om sindet måske tror, at det hele har varet som om i milliarder af år. Universet har eksisteret i latterligt kort tid. For et øjeblik siden fandtes det ikke. Og hvorhen har det ikke været? I DET – i Sindet. SINDET har imidlertid altid eksisteret. Selve begrebet ”at eksistere” er underordnet det.
Det er snarere eksistens, som er indeholdt i sindet, end sindet i eksistensen. Det er DET – Sindet, som er en absolut hersker over alt, som kan tænkes, herunder et utal af kategorier. Begreberne som "at vare evigt" eller "et endeløst kort øjeblik” kan for det godt erstattes!
Hvis Sindet koncentrerer sig om sin kerne, eksisterer det udenfor alle kategorier. ”At være eller ikke at være”, det er ikke spørgsmålet. Sindets kerne overstråler begge dele.
Men hvorfor er livet så smertefuldt?
”Livet” holder op med at være smertefuldt for den, som har erkendt, at hun/han er en skuespiller i en lidt mere fuldkommen film.Ja, der stadigvæk bevæger sig kulørte og tredimensionale skikkelser omkring en, og de stinker og råber vha. tricks, de kan endnu fx skyde på ”ens” tredimensionale skikkelse … men man vil ikke længere føle sig truet af dem. Det er som om man har pludseligt husket, at man er kommet her at underholde sig selv, ikke at smerte sig selv. De to begreber kan selvfølgeligt godt sammensmeltes … der findes mange raffinerede – og brutale – underholdningstyper.
Du kan bedst underholde dig selv med din rolle, hvis du blokerer muligheden for at huske, hvem du egentlig er, i hele opførelsesperioden. Derefter kan du opføre dig virkeligt ”autentisk” i skuespillet … Du kan sagtens nyde rollen helt til bunden.
De fleste af de skuespillere, som spiller forskellige ”mennesker”, er virkeligt enige i, at de i løbet af ”menneskekomedien” glemmer den rigtige realitet. Så gennemlever de afspændte scener af de absolut naive og allerede ved første øjekast latterligt kunstige menneskehistorier, som om alt stod på spil.
Det er på sin vis DEJLIGT – at glemme sin udødelighed og afføre sig frygten fra ødelæggelsen eller beskadigelsen af den virtuelle krop i et spil … Det er dejligt at græde over ”tabet” af medspillere, som har lige taget af deres lånte kostume bestående af datoer. Den, som ”døde”, blev til noget uhåndgribeligt og usynligt, for dem, som frivilligt fortsætter med skuespillet. Men det, som kunne virke tragisk på det menneskelige plan, kan virke komisk på et andet niveau.
Snakker du om menneskelivet som om noget uvirkeligt?
Jeres realitet er en drøm. Den, som vågner af drømmen, kan virke på de andre som et underligt og fremmed menneske. Han/hun er mentalt mere fremmed end et væsen fra en anden galakse. Og ikke desto mindre kan enhver af jer vågne af drømmen. Det er ikke mennesket, som er vækket, men det indre JEG, som forbliver vågen gennem mennesket.
Menneskeheden ville måske være mere modtagelig mod et rumvæsen end sådant et vågent menneske. Især hvis det er et såkaldt håndgribeligt menneske og har en ikke helt vækket bevidsthed.
Sindet spiller sideløbende milliarder af virtuelle spil. Det kan på samme tid være vågnet eller sovende i billioner af væsner, som digitalt blev skabt af dets mentale kybernetik inden i milliarder af diverse universer.
Hvad betyder det at vågne?
Det betyder at flytte opmærksomheden fra en kunstig enhed eller ”væsen” i retningen, HVOR der er konstant vagtsomhed.
Det at vågne betyder egentlig at blive klar over, at du som Bevidsthed altid har været vågen, at der ingen ulykke skete, at der intet problem er, at der ikke er ”noget” skabt …
Bevidsthedens kerne er en ren vagtsomhed. Bevidstheden er vågen bare fordi den FINDES! Og kernen forbliver her hele tiden. Den er Essensen og Kilden til alt. Den er til og med essensen til alle former for uvagtsomhed, som tilsyneladende tilslører den.
Hvad er mennesket egentlig?
Mennesket er et hybrid mellem gud og et lille blodtørstigt bæst, som kravler på en periferisk planet og secernerer sved og slim. Denne forening af noget uforeneligt er et fantastisk forsøg. Forfatteren bag dette forsøg er den Uendelige Intellekt, som overvåger det hele og har det virkeligt sjovt …
Prøv at forstå: det er ikke noget slemt, som sker med dig her. Jorden er et reagensglas i et laboratorium. Den opvarmes af Solen nedenfra. Tungen fra den gyldne flamme slikker reagensglassets runde ende og tilnærmer dets indhold til en eksplosion, til endens ekstase – til kulmination.
Men menneskeskæbnen er tung, eller ej?
Hvad betyder det - TUNG?
Fx døden ...
Hold op med at være bange for døden. Døden er KUN at gå bort fra et sted, som ikke eksisterer, til et sted, hvor du VIRKELIGT befinder dig NU! Er livet ikke blot en kort, opdigtet historie med en pointe eller uden den? Det er latterligt at holde fast ved livet, men det er også latterligt at ønske dets ende, fordi det REELT ikke er helt begyndt. Du holder i virkeligheden til dit indre – du er stadig hjemme, du ved ikke bare om det i øjeblikket.
Du er fortsat i det grundlæggende Intet – og Alt!
